EGNE ARTIKLER første samling

 

BIBELUNDERVISNING

EGNE ARTIKLER første samling

 

Til min egen store overraskelse har jeg siden moriel.dk’s start i 2013 selv skrevet ret mange artikler til siden. Det er blevet til så mange at webeditor-softwaren hos det webhotel jeg benytter har svært ved at håndtere det. Derfor har jeg besluttet at flytte en række sider ud på andre hjemmesider, som der bliver linket til her fra moriel.dk, som derved bliver knudepunkt/centrum i et lille netværk af hjemmesider. Alle artiklerne under ”egne artikler 1” og ”egne artikler 2” har jeg flyttet til en anden hjemmeside.

I arbejdet med at gennemføre dette er det gået op for mig at opsætningen af mange af de artikler jeg har flyttet var ”gået helt i smadder”. Om det var mig, der havde kludret i det eller det skyldtes at moriel.dk var blevet for stor til webeditoren til at den kunne håndtere den fejlfrit. Det ved jeg ikke, men der hvor artiklerne nu er flyttet hen er der orden på opsætningen. Herunder finder du en opstilling over de artikler du kan finde dér og du kan komme direkte til artiklerne ved at venstreklikke på artikelnavnene , eller du kan vælge at gå til hjemmesidens forside ved at klikke her

 

 

 

 

HOVEDHJØRNESTENEN

Sl 118,22: Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten.

Hvad er det for en sten, der tales om her? At det er et billede på Jesus kan forstås af forskellige skriftsteder i det nye testamente bl. a. 1 Pet 2,1 - 1 Pet 2,10: ”Derfor skal I aflægge al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og enhver bagtalelse og som nyfødte børn hige efter ordets rene mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, så sandt I har smagt, at Herren er god. Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud, og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud. For der står i Skriften: Se, i Zion lægger jeg en hjørnesten, udvalgt og kostbar. Den, der tror på ham, skal ikke blive til skamme. For jer, som tror, er den altså kostbar; men for dem, som ikke tror,

er den sten, bygmestrene vragede, blevet hovedhjørnesten og en anstødssten, en klippe til at snuble over; det er dem, der tager anstød i deres ulydighed mod ordet, og dertil var de også bestemt. Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans gud-domsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys, I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed.”

Men for fuldt ud at forstå billedsproget et det vigtigt at forstå, hvilken sten i bygningsværket der var tale om. Den danske oversættelse (hovedhjørnesten) er ikke så heldig, da det hebræiske udtryk er 'Rosh Pina', som betyder ”hovedstenen i hjørnet", og dels Josefus’ skrifter dels diverse udgravninger gør at arkæologer er ret overbeviste om at der er tale om den specielt udformede sten øverst i Robinsons bue1 (den sorte sten på illustrationen herunder) i større bygninger brugte man ofte at opbygge fundamentet, som en serie Robinsons buer af hensyn til styrken.

Fjernes hovedstenen eller er den forkert udformet(en anderledes Jesus2) ) bryder hele konstruktionen sammen (jeg undskylder illustrationen, der er så afgjort ikke gået en kunstner tabt i mig, men mon ikke det er forståeligt?).

 

1. Robinsons buer er bygget op af kampesten, der er stablet løst ovenpå hinanden således at det er tyngdekraften, og ikke cement, der holder dem på plads, Som bærende konstruktioner (for eksempel i akvædukter, står de stadig mange steder efter 2000 år, hvilket moderne bygninger næsten med sikkerhed ikke ville kunne klare), Det, der på illustrationen herunder er vist med brunlig farve er i de gamle konstruktioner ofte bare løse sten.

 

2. Paulus skriver i 2 Kor 11,3: men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.