EGNE ARTIKLER

BIBELUNDERVISNING

Jesus fortalte lignelsen om sædemanden, og fortsatte så med disse ord i Luk. 8,11: Men dette er meningen med lignelsen: Sæden er Guds ord. 

EGNE ARTIKLER 

Da jeg oprettede Moriel.dk tænkte jeg kun på det, som et redskab til at lægge god engelsksproget undervisning med danske undertekster ud på internettet, for selv om Danmark overordnet set i snart 500 år har set på sig selv, som et kristent land med en evangelisk tradition, Så er det virkelig en udfordring at finde en dansk bibellærer, som ”leverer den rene vare” helt fri for tilsætning af menneskebud.


Jeg ser ikke på mig selv, som værende bibellærer, men vi kan læse således i 1. Pet. 2,5: og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud.

Og det er gået sådan for mig at selv om jeg aldrig havde forestillet mig at skulle give bibelundervisning, så er jeg igen og igen blevet inspireret til selv at skrive en artikel. Over tid er det vokset og vokset, så det efterhånden trænger til at blive sat op på en ny og mere overskuelig måde, det vil jeg gøre trinvist efterhånden, som Gud giver mig økonomi til det.

Her og nu har jeg gjort noget, som er gratis: Jeg har flyttet ”Egne artikler første samling”, ”Egne artikler anden samling”, ”Egne artikler tredje samling” og ”Egne artikler fjerde samling”, op, som nedfaldsmenuer til menupunktet her.