KIRKEHISTORIEN

 

BIBELUNDERVISNING

KIRKEHISTORIEN

Kun Guds ord, som det er formuleret i de originale tekster han bruges, som autoritativ vejledning i ret liv og lære, men kirkehistorien kan nu lære os meget om, hvad ret eller falsk lære fører til i menighederne, og i nationerne. På den måde er det at læse kirkehistorien lidt, som at læse Det Gamle Testamente. Om Israel og Det Gamle Testamente skrev Paulus i 1. Kor. 10,11: Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået.

 

Når jeg har omtalt E.H.Broadbents bog THE PILGRIM CHURCH for dem jeg kalder betonlutheranere er jeg gentagne gange løbet ind i bemærkningen: Nå, jamen han (Broadbent) var jo anabaptist, og så tror man at man ved et trylleslag har frigjort sig fra det ubehagelige at de læresætninger man bygger sit liv på historisk set har vist sig at føre til antisemitisme, magtmisbrug og overformynderi. Hvilket jo er klare indikatorer for ubibelsk lære.

At affærdige historiske kendsgerninger på den måde er akkurat det samme, som når politisk korrekte mennesker, der bliver stillet over for den kendsgerning at 75 % af alle konflikter og terroraktioner er nært knyttet til islam, affærdiger dette ved brug af beskyldningen islamofob, og så tror at diskussionen dermed er vundet.

The Pilgrim church I dansk oversættelse kan nås ved at klikke her

Du kan også tilgå de forskellige kapitler i oversættelsen direkte herfra ved at venstreklikke på dem i nedenstående liste.

Bogen er på 18 kapitler ialt, men jeg har indtil nu kun nået at oversætte de første 10.

 

 

 

HOVEDHJØRNESTENEN

Sl 118,22: Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten.

Hvad er det for en sten, der tales om her? At det er et billede på Jesus kan forstås af forskellige skriftsteder i det nye testamente bl. a. 1 Pet 2,1 - 1 Pet 2,10: ”Derfor skal I aflægge al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og enhver bagtalelse og som nyfødte børn hige efter ordets rene mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, så sandt I har smagt, at Herren er god. Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud, og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud. For der står i Skriften: Se, i Zion lægger jeg en hjørnesten, udvalgt og kostbar. Den, der tror på ham, skal ikke blive til skamme. For jer, som tror, er den altså kostbar; men for dem, som ikke tror,

er den sten, bygmestrene vragede, blevet hovedhjørnesten og en anstødssten, en klippe til at snuble over; det er dem, der tager anstød i deres ulydighed mod ordet, og dertil var de også bestemt. Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans gud-domsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys, I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed.”

Men for fuldt ud at forstå billedsproget et det vigtigt at forstå, hvilken sten i bygningsværket der var tale om. Den danske oversættelse (hovedhjørnesten) er ikke så heldig, da det hebræiske udtryk er 'Rosh Pina', som betyder ”hovedstenen i hjørnet", og dels Josefus’ skrifter dels diverse udgravninger gør at arkæologer er ret overbeviste om at der er tale om den specielt udformede sten øverst i Robinsons bue1 (den sorte sten på illustrationen herunder) i større bygninger brugte man ofte at opbygge fundamentet, som en serie Robinsons buer af hensyn til styrken.

Fjernes hovedstenen eller er den forkert udformet(en anderledes Jesus2) ) bryder hele konstruktionen sammen (jeg undskylder illustrationen, der er så afgjort ikke gået en kunstner tabt i mig, men mon ikke det er forståeligt?).

 

1. Robinsons buer er bygget op af kampesten, der er stablet løst ovenpå hinanden således at det er tyngdekraften, og ikke cement, der holder dem på plads, Som bærende konstruktioner (for eksempel i akvædukter, står de stadig mange steder efter 2000 år, hvilket moderne bygninger næsten med sikkerhed ikke ville kunne klare), Det, der på illustrationen herunder er vist med brunlig farve er i de gamle konstruktioner ofte bare løse sten.

 

2. Paulus skriver i 2 Kor 11,3: men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.