KIRKEHISTORIEN

Kun Guds ord, som det er formuleret i de originale tekster han bruges, som autoritativ vejledning i ret liv og lære, men kirkehistorien kan nu lære os meget om, hvad ret eller falsk lære fører til i menighederne, og i nationerne. På den måde er det at læse kirkehistorien lidt, som at læse Det Gamle Testamente. For om Israel og Det Gamle Testamente skrev Paulus i 1. Kor. 10,11: Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået.

Når jeg har omtalt E.H.Broadbents bog THE PILGRIM CHURCH for dem jeg kalder betonlutheranere er jeg gentagne gange løbet ind i bemærkningen: Nå, jamen han (Broadbent) var jo anabaptist, og så tror man at man ved et trylleslag har frigjort sig fra det ubehagelige at de læresætninger man bygger sit liv på historisk set har vist sig at føre til antisemitisme, magtmisbrug og overformynderi. Hvilket jo er klare indikatorer for ubibelsk lære.

At affærdige historiske kendsgerninger på den måde er akkurat det samme, som når politisk korrekte mennesker, der bliver stillet over for den kendsgerning at 75 % af alle konflikter og terroraktioner er nært knyttet til islam, affærdiger dette ved brug af beskyldningen islamofob, og så tror at diskussionen dermed er vundet.

The Pilgrim church i dansk oversættelse kan nås ved at klikke her

Du kan også tilgå de forskellige kapitler i oversættelsen direkte herfra ved at venstreklikke på dem i nedenstående liste.

Bogen er på 18 kapitler ialt, men jeg har indtil nu kun nået at oversætte de første 11.