SYRIEN, DAMASKUS, EU OG ISRAEL

I skrivende stund befinder vi os i begyndelsen af december 2015, og der er nogle tanker omkring borgerkrigen i Syrien, der har rumsteret i mit sind i den seneste tid. Disse tanker fik tilført ”ny energi” da en af mine venner sendte mig et link til en tale af den amerikanske præst JD Farag. Jeg vil i det følgende dele disse tanker med jer, og for ikke igen og igen at skulle sige ”efter min opfattelse”, så vil jeg indlede med at sige at det jo alt sammen er min forståelse af profetierne jeg beskriver, så gør, som jøderne i Berøa at i studerer skrifterne og undersøger om det forholder sig, som jeg siger. Guds ord fortæller os flere steder at som vi forholder os til Israel og det jødiske folk, sådan vil han forholde sig til os. Det siges særlig tydeligt i Obedias 15-18:   Herrens dag er nær, den kommer over alle folkene. Som du har gjort, skal der gøres mod dig, din gerning skal ramme dig selv.  Som I har drukket på mit hellige bjerg, skal alle folkene drikke uden ophør; de skal drikke og fylde i sig og blive, som havde de aldrig været til.  Men på Zions bjerg skal der være redning, det skal være et helligt sted, og Jakobs hus skal tage sin ejendom i besiddelse.  Så skal Jakobs hus blive til ild, Josefs hus til en flamme, og Esaus hus skal blive til strå; de skal antænde det og fortære det. Af Esaus hus skal ingen undslippe. Herren har talt.

Syrien har altid ”været på nakken af Israel”. Det gælder også efter det moderne Israels opståen i maj 1948. Man har i et væk bombet de dele af det nordlige Israel man kunne nå med artilleri, og man har forsynet terrorbevægelser, som Hizbollah og Hamas med våben og træning, og nu oplever de at Gud mener det alvorligt det Han sagde igennem Obedias at sådan, som man behandler Israel vil man selv blive behandlet, og som Han sagde i Esajas 17,1-4:   Et profetudsagn om Damaskus. Damaskus skal udslettes som by og blive en ruinhob.  Aro'ers byer bliver forladt; de skal tilhøre fårehjorde som lejrer sig og ikke bliver jaget bort Efraim mister sin fæstning og Damaskus sit kongedømme. Det skal gå resten af Aram ¹  som israelitternes herlighed, siger Hærskarers Herre.   På den dag skal Jakobs herlighed svinde, hans fede krop tæres  hen.²

Guds straf over Syrien er at de selvdestruerer.

Det er dog ikke bare Syrien, der har været en plage for Israel:

EU indgik i 1972 en aftale med Saudi Arabien om sikker olieforsyning  til gengæld for at indføre handelsboykot imod Israel,³ og Gud er stor nok til at ”slå to fluer med et smæk” så straffen over syrerne udvikler sig til en straf over EU derved at syrerne nu flygter til Europa i så store mængder at EU slet ikke kan håndtere det fordi de må bruge stadig stigende resurser på at huse dem, og dæmpe befolkningernes frygt for terror igennem større og større politi og efterforskningsindsats.

Gud har ikke samlet jøderne tilbage til Israel bare for at de skal leve i fred og tryghed, men for at sætte dem under sådan et pres at de råbertil /søger Ham i deres nød, og derved opdager at Jesus er den Messias de går og venter på. Det er allerede ved at ske, for inden for de sidste 18 år er flere jøder kommet til tro på Yeshua end i de foregående 18 hundrede år.

  Jeg havde for et par måneder siden fornøjelsen af at  tale med direktøren for The bible society in Israel (Victor Kalisher vist i Billedet herunder),  og jeg ved derfor at de har produceret en hebræisk sproget referencebibel med 90.000 krydsreferencer imellem det gamle og det nye testamente. Den bliver simpelthen revet væk af israelske jøder, som er sultne efter at finde sandheden her i deres trængte hverdag med  daglige terrorangreb fra muslimers side, og så det at hele verden fordømmer dem fordi  de forsvarer sig. Denne Bibel  bliver brugt ved ugentlige bibelstudier i den israelske regering.   I dag ligger Det Nye Testamente oven i købet udstillet side om side med Tanaken (Det Gamle Testamente) på et offentligt museum i Israel, hvilket ville have været fuldstændig  utænkeligt for bare kort tid siden, da Det Nye Testamente var en forbudt bog i Israel.

Gud bliver dog aldrig "taget på sengen". Han har ladet Israel finde rigeligt med olie selv. Så meget at det måske kan forklare Putins militære forsvar af Assad i ønsket om en  allieret i et fremtidigt forsøg på at få fingre i Israels olie.

Direktør

Victor Kalisher